Vores faglige tilgang

KRAP

Kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik

KRAP danner det faglige fundament for vores indsats og anvendes systematisk i arbejdet med mål, dokumentation og evaluering. Med afsæt i den kommunale handleplan opstiller vi konkrete, individuelle mål og delmål, der tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og udviklingspotentiale.

I praksis arbejder vi med konkrete redskaber som ressourcefokus, måltrappe og kognitive samtaler, så alle medarbejdere arbejder ud fra samme forståelsesramme. Metoden drøftes løbende på personalemøder og i supervision.

Jeg-støttende samtale

Anerkendende og relationsbaseret samtaleform

Metoden understøtter borgeren i at sætte ord på egne tanker og følelser, og i at reflektere over muligheder og konsekvenser i eget liv. Den skaber tryghed og styrker relationen mellem medarbejder og borger, hvilket er en forudsætning for udvikling og trivsel.

Vi anvender metoden i både planlagte samtaler og spontane situationer, med fokus på aktiv lytning, anerkendende kommunikation og borgerens medbestemmelse.

Low Arousal

Forebyggelse og nedtrapning af konflikter

Low Arousal handler om at holde både egne og andres følelsesmæssige spændingsniveau lavt. Medarbejderne regulerer egne reaktioner og tilpasser krav og rammer, så vi forebygger konflikter og skaber tryghed og trivsel for borgeren.

Tilgangen indgår som en fast del af hverdagen, hvor vi møder borgeren roligt og afstemt for at reducere stress og belastning.

TEACCH

Visuel struktur og forudsigelige rammer

TEACCH handler om at respektere borgerens måde at være på samt retten til at bevare egne interesser og personlighed. Metoden bruges dagligt til at støtte borgeren gennem strukturerede aktiviteter, visuelle tidsplaner og tydelige instruktioner.

Personalet observerer, guider og tilpasser støtten, så borgeren selv kan forstå, planlægge og gennemføre opgaver — med fokus på selvstændighed og handlemuligheder.

Mentalisering og samregulering

Den voksne går forrest med sin egen ro

Mentalisering betyder, at vi som fagpersoner først skal være mentalt afstemte og robuste, før vi kan møde borgeren roligt og forudsigeligt. Er personalet stresset, mærker borgeren det ofte også, fordi borgeren i pressede situationer låner omgivelsernes nervesystem til at regulere egne følelser.

Samregulering handler om dette interaktive samspil: vi taler roligt, sætter ord på følelser, og er fuldt til stede, så borgeren oplever en tryg og afbalanceret relation.

Neuropædagogisk tilgang

Bag adfærden er der altid en grund

Neuropædagogik og neuropsykologi kobler pædagogik, neurovidenskab og psykologi for at forstå borgerens forudsætninger og det, der ligger bag en adfærd — i stedet for kun at reagere på adfærden selv.

Vi spørger altid: hvorfor gør borgeren, som vedkommende gør? Der er en god hensigt bag enhver adfærd, og det er vores opgave som fagpersoner at finde den.

Recovery og ressourceorienteret tilgang

Ressourcer i centrum — ikke udfordringerne

Vi arbejder ud fra borgerens ressourcer og kompetencer for at styrke mestringsevne, selvbestemmelse og deltagelse i eget liv, i stedet for at fokusere på diagnose og udfordringer.

Zonen for nærmeste udvikling

Udvikling sker i små, realistiske skridt

Modellen, udviklet af psykologen Lev Vygotsky, beskriver tre zoner omkring borgerens aktuelle niveau. Vi møder borgeren lige over det, vedkommende selv mestrer, så nye færdigheder bygges op gradvist og med udgangspunkt i eksisterende kompetencer.

Tolerancevindue-modellen

Krav skal matche dagsformen

Vores "tolerancevindue" er ikke ens fra dag til dag. Når borgeren er i den optimale aktiveringszone, kan vi arbejde med relation og udvikling. Ved hypoaktivering er vi tæt på og spørger, hvad vi kan hjælpe med. Ved hyperaktivering er vi særligt påpasselige med at stille krav, da borgeren her nemt bliver stresset og urolig.